Hans Kjær-Kristoffersen

Marie og Hans Kjær-Kristoffersen var kendte og betydende mennesker - ikke kun i Snesere Sogn - men vidt omkring. Hans var en aktiv og driftig landmand, der drev Bøgebjerggård i Åside fra 1932-1966, hvorefter datteren Anna overtog gården sammen med sin mand, Knud Tange Petersen.

Som indvalgt for Det Konservative Folkeparti sad Hans Kjær-Kristoffersen i Snesere Sogneråd i mange år; i 1962-66 som formand.

Kjær-Kristoffersens hjem var samlingssted for området. F.eks. var Hans meget aktiv i KFUM-spejderne, hvilket blandt andet betød, at der hvert år blev afholdt et kæmpe Skt. Hans-bål på gården - også med forskellige boder i laden.

Det var endvidere et hjem, der åbnede sine døre for et finnebarn - Raimo - sidst i 1930'erne.

Men specielt Hans Kjær-Kristoffersens virke under 2. verdenskrig indhøstede hæder. Datteren Anna (født 1932) har i forskellige medier beskrevet sin barndom og oplevelser fra blandt andet 2. verdenskrig med en endog meget aktiv modstandsmand som far. Til Fladså lokalhistoriske Arkiv fortalte hun i 2005 følgende barndomserindringer: 

Al bilkørsel var jo forbudt for almindelige mennesker, og vores gamle Chevrolet “Rikke” var klodset op og hjulene brugt til en gummivogn. Men pludselig fik vi en nyere bil, “De Soto”, i garagen. Den var bakket ind i garagen, og var klodset op på forhjulene og var så ren og pæn. Men meget tit var den om morgenen pladret til, og det betød, at far om natten havde været på turné. Han fortalte aldrig mor (og da slet ikke os børn), hvad han lavede, og hvor han skulle hen, for ofte har han sagt,  at ingen kunne tortureres til at sige noget, de ikke ved. (...)

Vi børn havde forbud mod at røre fars seng. Men det gjorde os netop nysgerrige, og ved lejlighed undersøgte vi sengen og fandt den udstyret med gummiknebel, håndgranat og i perioder også en maskinpistol. (...)

Der kom efterhånden mange fremmede mennesker til gården. Mange kom “for at se” på landbrug, men flere og flere havde andre ærinder. De gik med ind på kontoret, der efterhånden var blevet godt isoleret, og vist ikke kun mod kulde, men også mod lyd. Jeg mindes blandt andet en gang, farfar var på besøg, og hvor der kom en mand og talte med far, og gæsten blev præsenteret som dyrlæge. Uheldet var, at en kalv fik en roe på tværs i halsen, og at farfar, som opdagede det, for ind til (den såkaldte) dyrlægen efter hjælp. Jeg mener, at far måtte klare det, skønt farfar ikke kunne forstå, at “dyrlægen” ikke kunne klare det. 

Kilde : Fladså Lokalhistoriske Arkiv. Medlemstryk 2005.

Hans og Marie Kjær-Kristoffersen