Næstelsø Kirkegård

Velkommen til Næstelsø Kirkegård

Kirken har ligget her siden 1100-tallet og er del af Næstved Provsti. Kirkegården betjener Bonderup, Brandelev, Egemose, Lille Tvede og selvfølgelig Næstelsø By.

Næstelsø er hovedsogn i Næstelsø-Mogenstrup sogne, fordi præstegården ligger her. Derudover er Næstelsø en del af Fladså Pastorat, der dækker over de fire sogne Hammer, Vester Egesborg, Mogenstrup og Næstelsø. 

Noget af det særlige ved Næstelsø Kirkegård er, at mange gravsteder rummer familier, der har beboet områdets gårde i mange generationer.

Til venstre for indgangen står et paradisæbletræ, som blev plantet i anledning af Roskilde Stifts 1000-års jubilæum i 2017.

Lige fremme - i bunden af kirkegården - ligger Næstelsøs lapidarium; en kirkegård for gamle gravsten. Ikke alle er fredede eller bevaringsværdige i historisk forstand, men de er bevaringsværdige i vores optik. Lapidariet blev etableret i 2021 efter inspiration fra Agersø Kirkegård. Menighedsrådet ønskede en smuk plet, hvor besøgende kunne finde ro og fordybelse - og som samtidig gav mulighed for at benytte de smukke gamle gravsten. Tilplantningen af lapidariet skete takket være et samlet menighedsråd, der rev en lørdag ud af deres private kalender.

Ved indgangen til lapidariet står en tænkebænk, der er doneret af Lokalråd Fladså.

Vælg historie på knapperne herunder:

Historie 2

Familien Madsen og Hansen 

Hvordan gårde og slægter kan vikles ind i hinanden

Thyra og Otto Hansen

Historie 3

Karen Carlsen

Sådan bliver man 100 år. Et sognebarns kærlighedshistorie

Karen og Mogens Carlsen

Historie 4

De ukendtes grav

En lokal kending på de ukendtes grav

Pia Nisker

Historie 5

Fiskebækgårds familiegravsted

En familie, en gård og en mølle

Fiskebæk mølle

Historie 6

Svend-Georg Jørgensen

Mere spændende end “Sporløs” - en lille drengs livsrejse

Svend-Georgs adoptionsattest

Historie 7

Skovmorten og sølvskatten

Skinnet bedrager - en ‘røverhistorie’ fra 1800-tallets Brandelev 

Historie 8

Pastor Borch

En spændende og utraditionel præstefamilie