4. marts kl. 19-21
På Humle Ølbar, Vinhusgade 13, Næstved

Den nødvendige generationskonflikt

Hvad betyder generationerne for hinanden? I dag er de forskellige generationer sjældent udtryk for den rolige livsrytme, som blev skildret hos Ingemann, hvor “slægt skal følge slægters gang.”

I stedet er vi havnet i en slags generationsfælde, hvor menneskers fødselstidspunkt i stigende grad bliver inddraget som et centralt omdrejningspunkt for samfundets alvorligste konflikter om fx klima, økonomi, arbejdsmarked, ulighed, sexisme, samlivsformer, politik, kunst, magt m.m.

Enhver forskel i kulturelle og sociale værdier bliver let knyttet til de involverede parters alder og generation, så det fyger gennem luften med anklager, udskamning, skyld og mistænkeliggørelse i et omfang, som er blevet sammenlignet med en “generationskrig.”

Den Filosofiske Salon ser på årsagerne til denne udvikling, og sætter ikke mindst fokus på, hvad filosofien har at sige om de forskellige generationers betydning for hinanden, om den nødvendige generationskonflikt og den unødvendige generationskrig.

1. april kl. 19-21
På Humle Ølbar, Vinhusgade 13, Næstved

Køn uden grænser

Noget af det, som virkelig kan skabe konflikt hen over familiemiddagen, er spørgsmålet om, hvor mange køn der er? Ofte er spørgsmålet imidlertid forkert stillet, og svaret præget af myter og uvidenhed. Det gør imidlertid ikke sagen mindre vigtig. Kroppen er jo afgørende for, hvordan vi lever vores liv. Derfor er det af eksistentiel betydning, hvordan vi taler om den, beskriver den, og oplever den. Og så er det, at køn, seksualitet, og identitet bliver helt afgørende. Det er ikke noget nyt, at sociale konventioner har betydning for krop og køn, og ofte bliver vi bragt ud af vores komfortzone, når vi møder mennesker, som vi oplever, er anderledes, når det gælder forståelsen af køn og seksualitet. I de senere år er dette heldigvis blevet et centralt tema i filosofien. Den Filosofiske Salon sætter fokus på, hvorfor forestillingerne om krop og køn aldrig kan blive de samme igen, og hvorfor det er vigtigt at undersøge årsagen til, at denne udvikling skaber så stor modstand, både i det private og i storpolitikken, at emnet faktisk var centralt i den amerikanske valgkamp, og ligeledes er en af begrundelserne for Ruslands angreb på Ukraine.

6. maj kl. 19-21
På Humle Ølbar, Vinhusgade 13, Næstved

Fra tro til terapi
- Gud i det terapeutiske rum

Gud er blevet erklæret for død adskillige gange, dog altid med det samme resultat: Gud dukker op igen! Både som verdens mest betydningsfulde politiske figur, og som trøster for det enkelte menneske, midt i de mest ubegribelige livsbetingelser. ”Gud” er således ikke kun et teologisk tema, men også et politisk og psykologisk emne af dyb betydning.

Denne aftens Filosofiske Salon ser på, hvorfor vi med god grund kan sige, at tro, kristendom, religion og Gud er vendt tilbage til den offentlige samtale.

Mange steder er det mere teologiske perspektiv dog blevet afløst af den personlige tro. Hvis Gud er død, så er religiøse mennesker til gengæld i live, og har i de senere år endda fundet vej til mediernes overskrifter.

Senest har statsminister Mette Frederiksen således erklæret, at hun nok ikke længere er så skråsikker i sin manglende tro, som hun tidligere var.

Døren er måske lukket på klem for Gud? Vi ser på, hvorfor det ikke er spor overraskende, men stiller også spørgsmålet: har troen fået en mere psykologisk og nærmest terapeutisk funktion i vores samfund og kultur?