Kirke - KuBA
og kultur

Velkommen til kunst og kulturdage i kirkerne


Kunst og kulturdagene afholdes den 31. maj og 1. juni 2025

Kirkerne er åbne lørdag kl. 11-16 og søndag kl. 10-16 

Der er gratis adgang


I 11 kirker i Næstved og omegn vil lige så mange kunstnere udstille deres værker og der vil i flere af kirkerne være andre kulturelle oplevelser i vente.


Kunstnerne og frivillige menighedsrådsmedlemmer fra de deltagende kirker vil være til stede i kirkerne under hele udstillingen, så der er mulighed for at tale med den enkelte kunstner om kunsten som udstilles og med menighedsrådsmedlemmerne om kirken og kirkelivet.


Velkommen til åbning den 31. maj kl. 10.00 i Holsted Kirke
v/ Andreas Pourkamali, formand for kultur- og idræt, Næstved Kommune og Vibeke Rønholt, KuBA


KIRKE, KuBA og KULTUR er et samarbejde mellem menighedsrådene i Næstved Provsti og foreningen KuBA, Kunstforeningen for billedskabende aktører.

dekorativt billede til skoletjenesten

Kirker og kunstnere

Aversi kirke

EVERDRUP KIRKE
Kildebakken 2, Everdrup


Berit Engblad

Recycling Art i en verden af fantasi og Art Deco figurer, med eksplosioner af form- og farveglæde der hele tiden skaber nye indtryk og opdagelser at dykke ned i.

Aversi kirke

FØRSLEV KIRKE

Førslevvej 33A, Førslev


Drude Østergaard

jeg maler hovedsagelig visionært, med oliefarver,
men af og til med inspiration fra foto.
Mine motiver er naturen med et spirituelt islæt.

Aversi kirke

HOLSTED KIRKE
Holsted Allé 1, Næstved


Tine Martens

Jeg har altid malet. Det kreative har været en del af mit arbejdsliv, som lay-out tegner. Jeg bliver inspireret af motiver og farver i naturen og i mine nære omgivelser.

Aversi kirke

HYLLINGE KIRKE

Søndergade 34A, Hyllinge


Lise Fleck

Arbejder med akrylmaleri og mixedmedia på papir. Kunsten er kendetegnet ved organisme former og i kirken vil FOODART være det bærende element. Her kombineres pigmenter fra afkog af fødevarer som avokadosten, løgskaller, gurkemeje og kaffe med akvarel, kul, blæk og blyant.

Aversi kirke

HÅRSLEV KIRKE

Hårslevvej 27A, Hårslev


Käte Bruun Jacobsen

Glæde, lys og liv er omdrejningspunktet. Jeg maler farverigt, abstrakt og intuitivt og skaber universer, som beskueren selv kan gå på opdagelse i. Se mere på www.coloursbybruun.dk

Aversi kirke

MARVEDE KIRKE

Præstelundsvej 2, Marvede


Hanne Lebæk Jakobsen

Jeg maler ofte intuitivt, hvorfor mine billeder er meget forskellige i deres udtryk.
Nogle gange tager jeg udgangspunkt i egne foto af naturen. Jeg inspireres ofte af naturen, dens farver og mønstre. Jeg maler mest i stærke farver og i flere lag

Aversi kirke

NÆSTELSØ KIRKE

Næstelsø Kirkestræde 8, Næstelsø


Kirsten Egelund Hansen

Jeg er autodidakt, både hvad angår mine akrylmalerier, samt mit keramik.
Jeg bliver inspireret af naturen og verden omkring mig, så afprøver tit nye ting og laver sjældent større serier.
www.keh-kunst.wixsite.com/keh-kunst

Aversi kirke

SCT. MORTENS KIRKE

Kattebjerg 2, Næstved


Tina Jakobsen

Maler abstrakt/ figurativt. Foretrækker stærke farver hvilke skaber energifyldte malerier. Mit arbejde med at male har en fin kontrast til en stresset hverdag, fordybelsen og kreativitet er sundt for sjælen.

Aversi kirke

SKELBY KIRKE

Buen 4C, Skelby


Christine Munch Petersen

Jeg er billedkunstner. Min fascination af lysets skiften efter tidspunkt og årstid ses i mine akrylmalerier. Jeg samler flittigt naturoplevelser på min mobil, der bliver til stemningsmalerier.

Aversi kirke

TYSTRUP KIRKE

Bakkegårdsvej 2A, Tystrup


Inger-Marie Schmidt

Jeg har malet i snart 20 år, og jeg kan stadig blive overrasket over, hvad en lille pludselig bevægelse, eller et større sving med penslen kan få, af effekt i billedet. Når jeg maler, er intet bestemt eller givet på forhånd. Jeg leger, når jeg maler.

Aversi kirke

VALLENSVED KIRKE

Vallensved Bygade 39, Vallensved


Susanne I. Frederiksen

Mit materialevalg og kreative udtryk er meget forskellig fra gang til gang, f.eks. collage, olie og akryl. Jeg finder hele arbejdsprocessen utrolig spændende, og lader mig ofte inspirerer af naturen.