Sådan kommer du med i et menighedsråd

I 2024 er der valg til menighedsrådet. Du kan blive en del af et værdifuldt fællesskab og være med til at sætte en retning for din lokale kirke ved at stille op til valg.


Valget sker på valgforsamlinger i september 2024

Ved at møde op til valgforsamling i dit sogn, er du med til at vælge retningen for kirkens arbejde i dit sogn. Det gør du ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet blandt de opstillede kandidater, eller du kan vælge selv at stille op som kandidat. 

 

På valgforsamlingen præsenteres kandidaterne og efterfølgende er der mulighed for debat. Valget af menighedsrådene foregår derefter ved skriftlig afstemning og resultatet heraf afgør, hvem der er valgt til menighedsrådet.

 

Det nyvalgte menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent