Her kan du læse og/eller høre livshistorier om nogle af de afdøde og noget af det, der gør disse kirkegårde helt speciel.
Find kirkegårdenes historier herunder.
Hvis du står på kirkegården finder du små skilte med QR koder ved særlige gravsteder eller monumenter.
Når du scanner dem med din mobiltelefon, kan du læse eller lytte til de spændende historier.
Velkommen til Næstelsø Kirkegård
Kirken har ligget her siden 1100-tallet og er del af Næstved Provsti. Kirkegården betjener Bonderup, Brandelev, Egemose, Lille Tvede og selvfølgelig Næstelsø By.
Næstelsø er hovedsogn i Næstelsø-Mogenstrup sogne, fordi præstegården ligger her. Derudover er Næstelsø en del af Fladså Pastorat, der dækker over de fire sogne Hammer, Vester Egesborg, Mogenstrup og Næstelsø.
Noget af det særlige ved Næstelsø Kirkegård er, at mange gravsteder rummer familier, der har beboet områdets gårde i mange generationer.
Til venstre for indgangen står et paradisæbletræ, som blev plantet i anledning af Roskilde Stifts 1000-års jubilæum i 2017.
Lige fremme - i bunden af kirkegården - ligger Næstelsøs lapidarium; en kirkegård for gamle gravsten. Ikke alle er fredede eller bevaringsværdige i historisk forstand, men de er bevaringsværdige i vores optik. Lapidariet blev etableret i 2021 efter inspiration fra Agersø Kirkegård. Menighedsrådet ønskede en smuk plet, hvor besøgende kunne finde ro og fordybelse - og som samtidig gav mulighed for at benytte de smukke gamle gravsten. Tilplantningen af lapidariet skete takket være et samlet menighedsråd, der rev en lørdag ud af deres private kalender.
Ved indgangen til lapidariet står en tænkebænk, der er doneret af Lokalråd Fladså.
Næstelsø, QR-kode 2
Hvordan gårde og slægter kan vikles ind i hinanden
NÆSTVED PROVSTI
Østre Kapelvej 10, 4700 Næstved - naestved.provsti@km.dk