I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne en række praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes. 

Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.

Anmeld dødsfald - dødsattest

Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i. 

Begravelse eller bisættelse

Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller bisættelse. Hvis du vil overlade det til bedemanden at sende anmodningen, skal du først udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden. Fuldmagten kan du finde på borger.dk.

Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder fx ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse). Hvis pårørende selv vil anmode om ligbrænding eller begravelse gøres det med NemID på borger.dk.  Når blanketten er udfyldt, skal den sendes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.

Når anmodningen er afleveret, er det begravelsesmyndigheden, der afgør, om begravelsen kan gennemføres som ønsket på anmodningen. Kan den det, får du afgørelsen tilsendt til din e-boks og begravelsesmyndigheden underretter Skifteretten om dødsfaldet (hvis digital selvbetjening ikke kan anvendes, skal du som pårørende kontakte begravelsesmyndigheden).

Begravelse eller bisættelse kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet. Senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet) skal begravelsen eller bisættelsen dog finde sted. 

Særlige ønsker

Spørgsmål: Min far skal bisættes, og han ønskede, at fanerne fra både parti og fagforening skulle bæres frem i kirken. Han ønskede også, at vi skulle synge ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.  Hvad skal jeg sige til præsten?

Svar: Det er altid præsten, der har det sidste ord, når det handler om at tilrettelægge handlinger i kirken. Helt generelt er en bisættelse en gudstjeneste, og derfor synger vi salmer.

Når det er sagt, er det slet ikke ualmindeligt, at de efterladte ønsker at synge en sang, der har haft stor betydning i afdødes liv. Hvis præsten vurderer, at sangen ikke strider imod den kristne lære,  og hvis organist og kirkesanger indvilger i at spille/synge det ønskede, kan man ofte godt få lov. Men husk at fortæl, hvorfor netop denne sang betyder noget særligt.

Når det drejer sig om faner er sagen en anden. Dér har I krav på at få lov til at medbringe en fane, med mindre at ganske særlige, konkrete forhold begrunder det modsatte. Det vil være tilfældet, hvis der er pladsmangel i kirken, eller hvis de pågældende faner er udsmykket på en måde, der kan vække forargelse.

Kirkelig begravelse

Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen, med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.

Find din kirke

Samtale med præsten

Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde. Hvis du gerne vil forberede dig, kan du læse mere om at vælge begravelsessalmer her.

I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg. 

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården.

Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller få sin aske spredt over åbent vand. Læs mere om regler og ansøgning her.

Sorggrupper

I Næstved Provsti findes der grupper, der tilbyder åndelig omsorg til sørgende. Læs mere om grupperne her.