Flemming Christian
Egeberg Gasmann

En mageløs god dreng

Flemming Christian Egeberg Gasmann blev født den 11. oktober 1888 på Fladsågård som søn af Christian Frederik og Fanny Gasmann. Faderen beskrev senere sin søn som “en mageløs god dreng”; en karakteristik, der synes at have fulgt Flemming gennem hele livet.


De første skoleår foregik i hjemmet, hvor moderen, der var uddannet lærerinde, stod for hans faglige oplæring. Senere fik han mulighed for at følge undervisningen hos naboen på Grevens Vænge, som havde ansat en huslærer til sin søn Knud. De to drenge knyttede venskab, og i 1900 blev de begge optaget på Herlufsholm Skole.


Allerede som barn viste Flemming både flid og ansvarsfølelse - bl.a. arbejdede han ved gårdens tærskeværk og lagde møjsommeligt penge til side. Da han begyndte på Herlufsholm, brugte han hele sin opsparing på at købe et guldur til sin mor. Han havde nemlig bemærket, at andre damer ejede et sådant ur, og mente, at hans mor fortjente det samme. Episoden fortæller måske mere om Flemmings sindelag, end mange lange beskrivelser kunne gøre.


På Herlufsholm blev Flemmings gode evner anerkendt af lærerne, men boglige studier havde svært ved at fastholde hans interesse. Som blot 15-årig forlod han derfor skolen for at uddanne sig inden for landbruget. Uddannelsen førte ham blandt andet til Harzen i Tyskland og senere til England, hvor han udvidede sine faglige kundskaber og fik indblik i andre former for landbrugsdrift.


Efter hjemkomsten aftjente han sin værnepligt ved Det Kongelige Feltartilleri til Hest på Bådsmandsstrædes Kaserne i København og afsluttede tjenesten som løjtnant af reserven.


Det var hos sin faster Elly, at Flemming mødte den unge Paula Johansen. Han blev straks betaget af hende, og ved en høstfest på Fladsågård, som han fik sine forældre til at invitere hende til, friede han. Paula sagde ja - og da Europa kort efter blev kastet ud i Første Verdenskrig, blev brylluppet fremskyndet: Flemming og Paula blev viet den 9. august 1914.


Året efter slog det unge par sig ned på Fladsågård. Flemming engagerede sig hurtigt i lokalsamfundets anliggender og blev valgt ind i Sparekassen for Næstved og Omegns bestyrelse, hvor også hans far havde sæde. Faderens kommentar til valget er siden blevet stående som et karakteristisk glimt af hans lune: “Vælger man nu også børn til det?”


I 1917 blev familien ramt af både sygdom og sorg. Flemming blev indlagt på Militærhospitalet med et alvorligt blødende mavesår, samtidig med at hans far lå for døden. Paula rejste til Fladså for at tage sig af den syge svigerfar, og Christian Frederik Gasmanns sidste budskab til sønnen blev de enkle, men stærke ord: “Jeg skal dø, men du skal leve.”


Kort efter sin udskrivelse vendte Flemming hjem og overtog ansvaret for gården - og den 11. juni 1917 blev Fladsågård officielt overdraget til ham på lempelige vilkår.

I disse år voksede familien. Den 9. august 1916 blev datteren Anna Elisabeth født. Hun blev gennem hele livet kaldt Lise. Dåben måtte foregå i hjemmet, da hendes farfar var for svag til at komme til kirke. Senere fulgte datteren Marie Fanny, født den 13. marts 1919, og sønnen Christian, født den 21. november 1921.


Livet som gårdejer var dog langt fra uden prøvelser. Fra midten af 1920'erne og frem til Anden Verdenskrigs begyndelse oplevede familien svære tider. Besætningen blev flere gange ramt af mund- og klovsyge, og Flemming kæmpede selv med tilbagevendende mavesår. Nytårsaften 1931 bredte en skorstensbrand sig til hovedbygningen, og året efter ødelagde en voldsom sommerstorm store dele af den gamle plantage: Træer, som var modne til fældning og skulle have bidraget væsentligt til økonomien, lå knækkede og splintrede tilbage og måtte sælges som papirtræ til en brøkdel af deres værdi.


Samtidig satte 1930'ernes landbrugskrise dybe spor. Omkring 1940 var økonomien så presset, at Flemming overvejede at sælge gården, som havde været i familiens eje gennem generationer. Heldigvis lykkedes det at skaffe et lån gennem familien, og de stigende priser på landbrugsvarer under krigen forbedrede gradvist situationen. Det var også i denne periode, at Flemming fik fredet Fårebakkerne

Den 1. november 1952 overtog sønnen Christian driften af Fladsågård. For Flemming og Paula begyndte en ny tilværelse i Møllebakkehus, hvor de kunne se tilbage på et langt liv præget af både ansvar, arbejde og vedholdenhed.


Efter længere tids svagelighed døde Flemming den 1. august 1964, 75 år gammel. Paula overlevede ham med knap fire år: Efter et fald, hvor hun brækkede hoften, udviklede hun lungebetændelse og døde den 26. juni 1968.


Med Flemming og Paula Gasmann gik to markante skikkelser i Fladsås historie bort. De havde ført slægtens gård gennem både personlige prøvelser, sygdom, økonomiske kriser og krigstidens udfordringer. Samtidig efterlod de sig mindet om et ægtepar præget af pligtfølelse, arbejdsomhed og omsorg for både familie og hjemstavn.


Kilde: https://slaegtsbibliotek.dk/2023/935755.pdf

Familien Gasmann. Flemming står som nr. 2 øverst

Paula og Flemming Gasmann