Hans Erik Olsen

Modstandsmand

Kæmp for alt hvad du har kært

Hans Erik Olsen blev født den 2. maj 1925 som søn af murerarbejdsmand Frederik Olsen og Johanne Olsen, født Hansen. To måneder gammel blev han døbt i Mogenstrup Kirke. Familien boede i Pederstrup, og ved folketællingen i 1930 er faderen registreret som handelsmand.


Fra juni 1943 deltog Hans Erik Olsen i modstandskampen under den tyske besættelse, hvor han sammen med fem andre modstandsfolk medvirkede til sabotage mod de tyske telefonledninger ved Næstelsø.


Gruppen blev senere angivet, og Hans Erik Olsen blev arresteret 1. november 1943. Den 25. februar 1944 blev han idømt dødsstraf ved en tysk militærdomstol. Straffen ændredes efterfølgende til livsvarigt tugthus, og i maj 1944 blev han overført til tugthuset Dreibergen i Tyskland.


I april 1945 blev Hans Erik Olsen reddet til Sverige med De Hvide Busser, der evakuerede skandinaviske fanger fra de tyske koncentrationslejre og fængsler. Fangenskabet havde imidlertid tæret hårdt på hans helbred, bl.a. i form af tuberkulose.

Hans Erik Olsen døde den 14. februar 1948 på Amtssygehusets medicinske afdeling i Næstved, blot 22 år gammel. Han blev begravet fra Mogenstrup Kirke den 20. februar 1948.


Til højre for hans grav ligger Hans Eriks forældre. 


Dagen efter blev begravelsen omtalt i Næstved Tidende, som skrev:


Hans Erik Olsens jordefærd


I går begravedes fra Mogenstrup Kirke Hans Erik Olsen, Pederstrup, der forleden døde af den sygdom, han pådrog sig i tysk koncentrationslejr. Jordefærden blev en meget smuk og højtidsfuld stund for de mange mennesker, der fulgte Hans Erik til det sidste hvilested. Der var mødt en meget stor repræsentation fra egnen og fra modstandsbevægelsen i Sydsjælland, så mange, at de ikke kunne rummes i den smukke, gamle kirke, ligesom der var sendt et sådant væld af blomster og kranse til båren, at kirkegulvet var dækket helt ud i våbenhuset. Der var en del kranse med signerede bånd bl.a. fra forskellige MB-afdelinger, og omkring hele sørgehøjtideligheden havde naturen skabt den smukkeste ramme. Efter salmen "Tænk, når engang den tåge er forsvundet", talte pastor Brandt ved kisten, der bar Hans Eriks frihedskæmperarmbind, ud fra Esajas 50: "Mine tanker er ikke Eders".

Pastor Brandt mindede om glæden ved befrielsen den 5. maj 1945 og pegede på, at denne glæde havde skår af sorg for mange hjem, hvor en plads står tom, eller hvor man på anden måde var ramt af de 5 onde år. I Mogenstrup Sogn er der to hjem, der nu begræder to unge, som gav livet for deres land i kampen mod tyskerne. Pastor Brandt omtalte Hans Eriks historie og bragte ham en tak for hans indsats. Præsten understregede, at han var en af de unge, der ikke slukkede den ild, der blev tændt i dem ved besættelsen og den deraf følgende frihedskamp. Han fremhævede den taknemmelighedsgæld, vi alle står i til dem, der satte livet i vove, og han udtalte håbet om, at de ikke måtte have ofret deres liv forgæves, samt at Danmark fremdeles vil have unge, der er parat til handling.

Efter talen sang man "Kirkeklokke", og en æresvagt af frihedskæmpere, der stod ved kisten, bar denne ud ved graven, hvor alle sang "Altid frejdig", og førstelærer Lund Jensen bragte slægtens tak til følget.


Kilde: Næstved Tidende, Modstandsdatabasen