Vagn Andersen
og starten på Askov Møllehus

“Vi er ikke samlet om vores handicap, men fælles om at være mennesker”.  Dette citat er Vagn Andersens og var en af hans kongstanker. Han var nemlig hårdt ramt af den tuberkulose, han fik som 15-årig. Den satte en stopper for hans drøm om at blive landmand og overtage forældrenes gård og blev en svær følgesvend i livet. Sammenlagt  tilbragte han 10-12 år i en hospitalsseng, og han var ikke i stand til at gå uden krykker. 

Vagn Andersen formulerede tidligt en drøm om at etablere et hjem for de unge handicappede patienter, der ikke havde noget andet sted at være. De talrige indlæggelser havde givet ham indsigt i mange vanføres problemer efter udskrivelse. 

Han havde en ukuelig optimisme og et sjældent set gåpåmod - og for ham gjaldt det: “Sygdom, det er noget, der er - det er ikke noget, man taler om eller lader sig holde tilbage af”. Et eksempel: Mens Vagn var elev på Brøderup Højskole, gik han en weekend med sine stokke 6 km hjem for at besøge sine forældre - og at han gik skyldtes efter sigende et vejr så elendigt, at man ikke ville sende en hest ud i det.

Vagn Andersen blev lærer ved Ollerup Fri Lærerhøjskole og underviste gennem nogle år mange forskellige steder i landet. I Ollerup mødte han Birgitte Lykkebo, der fungerede som både husholderske og oldfrue. De blev gift i 1956, og derefter gik de målrettet efter drømmen om at etablere et hjem for handicappede.

Vagn havde allerede i 1948 købt den forfaldne mølle i Askov, som hans forældre (og genboer) var med til at istandsætte. Inden institutionen i 1960 - i det små - blev en realitet, arrangerede parret forskellige aktiviteter for at skaffe penge. Møllen blev bl.a. brugt som selskabslokale, hvor Birgitte lavede mad, samt til sommerhøjskole. 

I 1965 kom Askov Møllegård på den anden side af vejen til salg. Det var lige, hvad Vagn og Birgitte havde brug for, da pladsen på møllen var blevet for trang. Landsforeningen af Vanføre hjalp dem med økonomien. 

Det var magtpåliggende for Birgitte og Vagn, at beboerne fik en værdig behandling. Birgitte var meget optaget af, at de fik sund og nærende mad, og at alle spiste det samme i hyggelige omgivelser - i modsætning til erfaringer fra arbejdet på tidligere institutioner, hvor børn/beboere fik måltider af langt ringere kvalitet end de ansatte. Vagn var med sit grundtvig-koldske livssyn optaget af, at der var læring, arbejdsfællesskab og ligeværdighed. 

Vagn Andersen døde i 1966 af hjertelammelse, kun 46 år gammel. Birgitte fortsatte arbejdet med gode medarbejderes hjælp. 

I dag fungerer Askov Møllehus som en selvejende institution for beboere med psykiske lidelser. Vagn Andersens og Birgitte Lykkebos værdigrundlag er stadig gældende. 

Vagn Andersen ligger begravet på samme gravsted som sine bedsteforældre. 

Kilde: “Omkring en mølle, Hundstrup Havn og andre lokalhistoriske fortællinger”. Fladså Arkiv, Medlemstryk 2002