Jürgen Eulers

Jürgen - eller Jørgen, som han blev kaldt i Danmark, syntes ikke, han havde haft en svær barndom. Det siger mere om ham og hans positive livssyn end om det, han i virkeligheden oplevede.

Han blev født i 1937 i Lübeck som en rigtig efternøler, den fjerde dreng i flokken.

Faderen, der arbejdede i Det Tyske Handelskammer, blev forflyttet til Lodz i Polen, da Jürgen var lille. Da faderen døde i 1942, blev moderen boende, fordi hun ikke ville forlade hjemmet: De tre store sønner, der alle var i krig, skulle kunne finde familien, når de vendte hjem. På et tidspunkt blev det dog så svært for hende, at hun tog Jürgens kælk og pakkede deres vigtigste ejendele, hvorefter de to begav sig til fods mod Tyskland. Undervejs på rejsen kom russiske lastbiler kørende imod dem, og Jürgens mor bad ham om at løbe over i en nærliggende skov og gemme sig, indtil bilerne var væk. Der blev en masse tumult, og da alt igen åndede en smule ro, kom Jürgen frem - men hans mor var væk, og han så hende aldrig igen.

Den lille Jürgen vendte om og gik tilbage til familiens lejlighed, men viceværten sendte ham ud på en gård, hvor han fik lov til at sove i stalden hos koen. Til gengæld skulle han hver dag gå med koen ud at finde mad - og det skete på bare fødder, for Jürgen var vokset ud af sine sko.

En lang historie, men Jürgens faster efterlyste ham gennem Røde Kors, og han blev fundet og sendt tilbage til Lübeck. To af Jürgens brødre overlevede krigen, men de var ikke i stand til at overtage plejen af deres lillebror, så Jürgen kom først på skolehjem, dernæst på lærlingehjem.

I Hellerup boede moster Lily, og her var Jürgen på ferie tre uger hvert år. I naboejendommen boede den smukke, unge Lise. Hun kunne ikke nå kirsebærrene på et træ, men det kunne Jürgen - og således blev deres skæbne beseglet i sommeren 1961. Lise og Jürgen flyttede til Tyskland og fik to sønner i henholdsvis 1963 og 1966.

Sidst i 1960'erne flyttede familien tilbage til Hellerup. Jürgen kom i voksenlære som vognmaler, hvor han bestod svendeprøven på dansk. Til trods for, at han lærte et formfuldendt dansk, fastholdt spøgefuglen Jürgen livet igennem, at blomkål hed blomsterkål. 

Jürgen fik job på Electrolux i 1970’erne, og med den faglige fremtid på plads flyttede familien i 1980 til Nivå. Han blev tillidsmand, fællestillidsmand, kom i bestyrelsen og var der til den bitre ende, da Electrolux lukkede den danske afdeling i Lundtofte. Jürgen forstod at få det bedste ud af livet, og de mange ondsindede kommentarer, der blev en tysker til del i Danmark efter 2. verdenskrig, prellede af på ham.

På et tidspunkt havde Lise og Jürgen 4 hunde. “Vi gik i hundene", som Jürgens enke smilende fortæller. “Derfor flyttede vi fra Nivå til Vallensved for at få noget mere udenomsplads". Det blev gode år, hvor vi nød haven og blandt andet spillede meget petanque og deltog i DGI’s turneringer. Det var også her, hyggehønen Snehvide blev Jürgens faste følgesvend.

Jürgen døde i Fuglebjerg; her flyttede han og Lise til, da det begyndte at knibe med hans helbred. Jürgen efterlod sig sin kone Lise samt to sønner, Jesper og Lars.