Hvad er et menighedsråd?

Et menighedsråd vælges for fire år ad gangen og består af 5-15 medlemmer samt sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse. Det er sognets folkekirkemedlemmer, der vælger rådets medlemmer, og de har derfor en direkte indflydelse på rådets sammensætning. 


Menighedsrådet sætter retningen for kirkens arbejde.

Menighedsrådet  har ansvaret for at sikre, at rammerne for det kirkelige liv er i orden. Opgaverne  er meget forskellige, de berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring, bygningsansvar og kirkens sociale arbejde, til at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken. 

Som medlem af et menighedsråd arbejder du for at skabe relevant og kvalitetsfyldt kirkeliv. Din viden om lokalmiljøet er vigtig for, at menighedsrådet sammen med præsterne kan planlægge de rigtige aktiviteter for jeres sogn: Hvem bor i jeres lokalområde? Hvad er de optaget af? Hvordan kan kirken arbejde sammen med foreninger og institutioner hos jer?

 

Menighedsrådsløftet

Når man bliver bliver valgt ind i et menighedsråd, skal man afgive menighedsrådsløftet.  Menighedsrådsløftet lyder:

”Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.”


Historie

1856 blev det første danske menighedsråd oprettet på baggrund af regeringens opfordring til præsterne om at oprette frivillige menighedsråd. Det var imidlertid ganske få sogne, der fik et menighedsråd, og arbejdet gik i stå, fordi befolkningen var mistroiske overfor menighedsrådets opgave. Man var bange for, at de skulle bruges til at holde øje med menigheden ved at sladre om folk, der forsømte kirken, drak eller måske bandede.

Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. 

Udendørs gudstjeneste