I FIRE:TOLV er der plads til både grin og alvor, til gode venner og nye mennesker, til spørgsmål, tro, tvivl og alt det midt imellem. Vi skaber rum, hvor unge kan mødes og være en del af noget sammen. FIRE:TOLV er ikke én bestemt ting. Det er mennesker, relationer og fællesskaber, der hele tiden er med til at forme stedet.
FIRE:TOLV - IKKE BARE ET TAL
FIRE-TOLV har sit navn fra Bibelen og fra en tanke, vi tror på: Du er ikke for ung til at gøre en forskel. Det handler ikke om at have alle svarene eller om at være perfekt. Det handler om at turde tage del, gøre noget for andre og tro på, at det, man gør, faktisk betyder noget.
For hinanden - og for fremtiden.
CREW
Crew er det yngre fællesskab i Næstved Provsti for unge i udskolingsalderen. Hver onsdag mødes vi i FIRE:TOLV til Crew Night, hvor der er plads til grin, gode samtaler, leg og fællesskab.
Vi starter med en sjov leg og tager derefter et emne op, som vi snakker om med udgangspunkt i et bibelsk perspektiv. Aftenen slutter med spil, masser af hygge - og selvfølgelig toast!
Vi mødes hver onsdag kl. 15.00–18.00, med undtagelse af helligdage.
Følg os på Instagram for løbende information om Crew Nights, aktiviteter og alt det, der ellers sker i fællesskabet.
ALPHA YOUTH
Alpha Youth er et tilbud i FIRE:TOLV til unge fra 15 år i Næstved Provsti. Det er for dig, der er nysgerrig på kristendommen, har spørgsmål eller måske bare går rundt med en undren, du ikke helt ved, hvor du skal gøre af.
Alpha Youth er en rejse gennem nogle af livets store spørgsmål:
Findes Gud virkelig?
Hvem er Jesus egentlig?
Kan man være kristen og stadig have tvivl?
Du behøver ikke vide noget om kristendom på forhånd. Der findes ikke dumme spørgsmål, og du behøver heller ikke have alle svarene.
En aften med Alpha Youth består af tre dele: Vi spiser sammen, ser en video på cirka 20 minutter om aftenens tema og bruger så tid på at snakke sammen og dele vores tanker.
Målet er at skabe et trygt og rart fællesskab, hvor unge kan være nysgerrige, stille spørgsmål og tale åbent om tro, tvivl og livet.
Du er altid mere end velkommen – uanset hvornår du har lyst til at komme med.
Ring, skriv eller kig forbi til en snak.
FIRE:TOLV CAFÉ
Den første fredag i hver måned åbner FIRE:TOLV Café dørene for alle unge, der har lyst til at komme ned, hænge ud og være en del af et fællesskab.
Fra kl. 16.00 er der snacks, drikkevarer og masser af muligheder for at hygge sig sammen. Vi har forskellige spil og aktiviteter – lige fra bræt- og kortspil til bordtennis.
Hver caféaften har sit eget tema eller en særlig aktivitet i fokus. Det kan være Quiz-aften, Christmas Party, Movie Night eller noget helt andet.
Med FIRE:TOLV Café ønsker vi at skabe et trygt og hyggeligt alternativt hangout, hvor man kan komme, som man er. Et sted med plads til både fællesskab, sjov, samtaler og bare det at hænge ud.
Kom alene eller tag en ven med – du er altid velkommen.
Måske er du nysgerrig. Måske leder du efter et sted at høre til. Måske har du en masse spørgsmål. Eller måske har du bare lyst til at hænge ud.
Uanset hvad, er der plads til dig i FIRE:TOLV. Kom forbi – og oplev FIRE:TOLV.
Har du spørgsmål eller vil vide mere? Så kontakt:
Hannah Kirstine Bjerregaard
Tlf.: 51 55 74 22
hanbj@km.dk
Trixie Naomie Kimana
Tlf.: 51 55 70 15
triki@km.dk
NÆSTVED PROVSTI
Østre Kapelvej 10, 4700 Næstved - naestved.provsti@km.dk