Vil du med ud at gå?

Deltag i vandrekirkens pilgrimsvandringer

- helt gratis!


En gåtur kan være en gudstjeneste. Vinden i håret, solen i ansigtet og jorden under fødderne kan få tankerne til at bevæge sig lidt dybere. Blikket får en større horisont at hvile i, så man kan se en forbindelse eller ane noget større, der ikke er så tydeligt i hverdagens tummel. Går man sammen med andre, bliver samtalen let væsentlig, måske fordi man går og ser samme vej i stedet for at sidde og se på hinanden.


En pilgrimstur i Næstved provsti kan være kort eller lang.
At gå er en enkel religiøs praksis, som giver mulighed for at mærke sig selv og sin tro. De eneste forudsætninger er lysten til at gå, fællesskabet med de medvandrende og et par gode sko.


Praktisk
Medbring kaffe og anden forplejning til pausen, og måske også selv tæppe/stol, hvis du har behov for det.


Stilhed
I alle vandringerne er der indlagt perioder med stilhed, som vi håber bliver respekteret til glæde for alle.


Ændringer
I helt særlige tilfælde kan ændringer i programmet forekomme. Ved ekstremt vejr aflyses turen. Er du i tvivl, så kontakt turlederen.


Turledere
Sognepræst Pia Abery Jacobsen, tlf. 92 43 59 08
Sognepræst Anne Gitte Forslund, tlf. 40 10 34 29